Ledergruppers stresshåndtering

Ledergrupper bruger uanede ressourcer på at lægge strategier, koordinere indsatser, skabe resultater – men meget få ressourcer på at støtte hinanden, lære og blive klogere på  sig selv, når det kommer til håndtering af stress i organisationen.

For lederen kan opgaven med stresssyge medarbejdere derfor blive en ensom opgave, som ikke sjældent har skam og skyldfølelse som følgesvend.  At dele sin tvivl og selvbebrejdelse bliver ikke et anliggende for ledergruppen men noget, der (måske) sker med HR eller udenfor arbejdspladsen. Konsekvensen er ikke alene, at den enkelte leder står tilbage med ubehag og tvivl, men også at ledergruppen som et hele går glip af væsentlig erfaring og læring.

Mette Boye og jeg har i en masterafhanding i organisationspsykologi (2020) afdækket, hvordan ledergruppen ofte er en overset ressource, når det kommer til håndtering af stress i organisationen. Denne viden deler vi via. to ydelser:

  1. Korte oplæg for ledergrupper om, hvilke hæmmere og fremmere der kan identificeres ift. ledergruppens håndtering af stress i organisationen efterfulgt af en reflekteret drøftelse heraf.
  2. Skræddersyede, refleksive ledergruppeforløb, hvor vi tager fat om:
  • Ledergruppens læring af kritiske stresshændelser
  • Leder af ledergruppens rolle og ansvar
  • Ledergruppens håndtering af vanskelige følelser forbundet med stress i organisationen

Vi har i Djøf-bladet i august 2020 skrevet et debatindlæg om ledergruppens rolle ift. stresshåndtering. Du kan læse indlægget her.

Kontakt mig for nærmere information.

Hvis du som leder selv er ramt af stress, kan du læse mere her

RELATEREDE YDELSER

STRESS

Stress er udtryk for en længere periode med overbelastning.

læs mere

EXECUTIVE COACHING

Hvordan håndterer du dilemmaet mellem at være strategisk og nærværende overfor dine medarbejdere?

læs mere

TEAM- OG ORGANISATION

En organisation er en lærende og udviklende enhed, der ved ekstern bistand kan øge egen kraft til at accelerere problemløsning.

læs mere

KONFLIKTHÅNDTERING

Er du, dine medarbejdere eller ledelseskolleger kørt fast i en konflikt?

læs mere